facebook google-plus linkedin play-large twitter

Forslag til næste video

Ideer til ombygning af lokaler

Håndværk og design lokalet på Skælskør Skole

Katrine Dalin Diduch tager os i denne video på en tur rundt i håndværk og design lokalet på Skælskør Skole. Det er skabt i det gamle sløjd lokale, hvor de ved brug af eksisterende møbler og materialer har forsøgt at tænke sløjd og håndarbejde sammen – i samarbejde med skolens pedeller. Det både af hensyn til økonomien, men også i overensstemmelse med deres bæredygtige overbevisning.

Det er også et lokale, hvor der er plads til mange fag. Pt. holder et natur/teknik hold til i lokalet i forbindelse med deres planeter-forløb. Og Skælskør Billedskole bruger også lokalerne til deres hold om eftermiddagen. Lokaler med mange muligheder!

Katrine skriver: “…nu kaster jeg bolden op til jer andre: kontakt de gode mennesker i fagfællesskabet, så vi kan se DIT lokale med de fede ting der er, og med de begrænsninger der måske også er. Lad os hjælpe hinanden til at blive endnu bedre”

Vil du gribe Katrines opfordring til at lave en video, hvor du viser håndværk og design lokalet på din skole, så send en email til redaktion@haandvaerkogdesign.net. Redaktionen deler meget gerne ud af gode råd og fif til det tekniske og indholdsmæssige, inden du kaster dig ud i det.

Katrine har lavet videoen med sin egen Samsung smartphone i maj 2016.

Del

Udgivet 20/5/2016 af Nicolai Seest