facebook google-plus linkedin play-large twitter

Bag kameraet – lærere laver video med smartphone

I denne video følger vi Kristoffer og Tine fra Skovshoved Skole, der laver en video om, hvordan de bruger materialet mosgummi til at lave prototyper i designfasen i et forløb med titlen “Design et eventyr”. Vi ser, hvordan Kristoffer og Tine forbereder videoen, og hvordan de holder styr på, hvad de skal filme samtidig med, at de underviser eleverne. Vi kommer således ‘bag kameraet’ (eller rettere bag Kristoffers smartphone), og vi får indblik i, hvordan det som lærer er muligt at lave en video af egen undervisningspraksis.

Har du – evt. sammen med en kollega – også mod på at lave en video, så kan du læse mere her. Eller bare kast dig ud i det og se, hvad der kommer ud af det. Af erfaring ved vi, at det er meget lærerigt at se sig selv, sætte ord på egen praksis og få respons fra kollegaer.

Du kan se Kristoffer og Tines egen video her.

Filmet på Skovshoved Skole, april 2016.

Del

Udgivet 8/10/2016 af Nicolai Seest