facebook google-plus linkedin play-large twitter

8. Videofremlæggelse som evaluering

Denne video er den ottende og sidste i en serie fra Kastrupgårdsskolen. Vi bliver taget igennem et undervisningsforløb i håndværk og design med fokus på kreativ tænkning og idéudvikling.

Eleverne er nu færdige med deres storyboard, og de skal i gang med at filme. Eleverne har valg sted, hvor de vil lave deres optagelser, og de har fundet de rekvisitter, de har behov for.

I denne del af designprocessen er eleverne meget selvkørende. De får udleveret iPads, og herefter er de igang. Elevernes lærer Anja Maria Schmelling og Rune Rex fra Teknologisk Institut har ikke indlagt nogen form for undervisning i, hvordan de filmer og klipper med deres iPads. Det er elevernes eget kendskab til dette, der gør, at de kan producere deres film. En vigtig del af denne opgave er, at eleverne får formidlet i deres film, hvordan deres produkt skal/kan leges med, samt hvilken stemning og oplevelse brugerne kan få ved at lege med legetøjet. Eleverne ser hinandens film, og alle medvirker i at give feedback til film og produkter.

Læringsmål: Eleverne kan evaluere og vurdere egne og andres designprodukter.

Videoen er optaget i november 2015 på Kastrupgårdsskolen, Tårnby kommune.